Majas blog  - Omtanker
"Vi vil lave mejeriprodukter med omtanke, følg vores overvejelser". Maja Møller, chef for forbrugerdialog og - kommunikation.
  www.arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Omtanker/

Maja Møller, 16-02-2006

Permalink
Tilbage til den gode gamle markedsplads?
Da jeg forleden deltog på et gå-hjem-møde om corporate blogs hos Social Square talte vi om de svundne tider, hvor der var en mere direkte kontakt mellem kunde og producent. Der var faktisk en gang, hvor man kunne gå direkte på mejeriet for at købe mælk, fløde, smør og ost. Og selv i dag findes muligheden. Jeg har netop fået en ny opgørelse , der viser, at 18 mindre danske mejerier har egen butik med direkte salg til kunderne. Og med succes. Tre ud af fire butikker har i de sidste fem år øget omsætningen, der i gennemsnit er steget til 2,5 mio kroner om året.

På disse mejerier er hverken åbningstider eller produkter som i supermarkedet. Fx har det lille økologiske gårdmejeri Osteriet Hinge, midt mellem Silkeborg, Århus og Viborg kun åbent tre timer tirsdag og tre en halv time lørdag.

Direkte dialog på nettet
Som ansvarlig for Arlas forbrugerforum er jeg på den ene side misundelig på de muligheder, som Hinge har for at være i direkte dialog med sine kunder gennem gårdbutikken. På den anden side tror jeg , at Arla kan opnå noget af det samme med mere dialog med kunderne på nettet. I sidste uge læste jeg på Jacob Bøtters blog om et initiativ fra Procter & Gamble, som hedder Vocalpoint. Her har mødre mulighed for at melde sig til et forbrugerpanel, modtage vareprøver og "blive hørt" af den store virksomhed i forskellige forbrugerspørgsmål.

Det er umiddelbart svært at se, hvilke muligheder, der er for reel dialog i Procter & Gambles tiltag, men i Arla overvejer vi, om vi skulle gøre noget tilsvarende. Tidligere har vi arbejdet med et lokalt husstandspanel i Århus området, men gennem Arla forum har vi det seneste år været i kontakt med over 27.000 personer via mails og telefon. Og selvom vi af gode grunde ikke kan tilbyde at sende et bæger yoghurt eller en liter ny mælk med posten, kunne vi fx inviterere til lokale prøvesmagninger, hvis vi havde et forbrugerpanel. Det nye ville fx være at etablere virtuelle spørgeskemaundersøgelser og chatrooms, hvor vi kan få en dialog om vores produkter eller om ernæring og sundhed? Gad vide, om vi kan få folk til at deltage? Hvad ville få dig til at involvere dig et forbrugerpanel fra Arla ?


Kommentarer:


Tak fra chefen
Kære Maja

Jeg sidder her lørdag eftermiddag og funderer på vores web-blog initiativ. Hvor er jeg glad for, at du har holdt fast i, at dette er det rette for Arla. Nu er debatten og dialogen åben. Både i Arla - som altid - og nu også i fht. vores omverden.

Idag har jeg haft et spændende interview med Politikken's Frank Hvilsom. Vi har talt om, hvor vigtigt det er, at man som virksomhed er i pagt med sine forbrugere. Både forbrugere i Europa og nu også i de arabiske lande, som vi jo har stolte traditioner og relationer med. Det var et af de interviews som gik tæt på, og hvor man som virksomhedsleder bliver nødt til at markere en holdning til en vanskelig situation.

Jeg har jo meget tidligt gjort opmærksom på - internt i Arla - at vi har respekt for alle medarbejdere og forbrugere uanset religion og etnisk oprindelse. Sådan er vores etiske program, og det er vi nu loyale overfor. Derfor kan vi heller ikke støtte nogen form for aktivitet, som krænker flere hundrede millioner muslimer på deres religion.

Hvis man vil være med i globaliseringen, så skal der være plads til og respekt for forskellighederne i verden.

I Arla plejer vi at sige, at det frie ord er vigtigt. Der skal være plads til synspunkter og forskelligheder. Faktisk forsøger vi aktivt at fremme dialogen og debatten. Bare at det foregår under ansvar og med respekt for det enkelte individ. Sådan har vi det godt med ytringsfriheden i Arla.

Og derfor er det vigtigt, at vi også ifht. de 12 tegninger erkender, at der skal være mere plads til følsomheden og indlevelsesevnen. Her gik JP for langt og så er det tid til at finde de gode følelser og dialogen frem.

I Arla er vi netop idag gået i gang med denne dialog i flere arabiske lande. Det var det, som jeg talte med Frank Hvilsom fra Politikken om idag.

Med venlig hilsen
Peder Tuborgh
Administrerende Direktør i Arla Foods
Peder Tuborgh, 18-02-2006 21:42Permalink
Farvel, Arla
Kære Arla,
dte er gådefuldt, hvordan et mejeriselskab mener at kunne tiltage sig ret til at bedømme danske avisers ytringer. Det hører normalt ind under den dømmende magt at foretage underkendelser af ytringer i debatten.
Måske hænger det sammen med, at Arla er mere optaget af at behage nogle af verdens værste terrorregimer, der jo som bekendt er fromme troende, med det formål at sælge dem mælk og fetaost.
Jeg håber, at det lykkes for jer at få de fromme saudiarabere tilbage som kunder - jeg køber ikke oftere en karton med navnet Arla på. Man skal ikke græde over spildt mælk, og man skal i særdeleshed ikke gå på kompromis med centrale elementer i demokratiet for at få adgang til at forsyne et diktatur med fetaost.

Venlig hilsen
John Henriksen
forfatter, journalist, kursusleder
John Henriksen, 19-02-2006 09:12Permalink
Jeg tror ikke at det er behagesyge
Jeg tror ikke at det er behagesyge der får Arla til at afskrive Israel for at få foden indenfor på de lukrative arabiske markeder igen.
Det er snarere den stædige misforståelse, at man for enhver pris skal vokse sin forretning. Arla kan stadig ikke se, at de handlinger der peger imod den konklusion skader Arla mere på længere sigt.
Arla er åbenlyst fuldstændig principløs og uetisk. Kun når ydre omstændigheder tvinger Arla til at handle eller ytre sig ser vi noget der ligner etik. Men skindet bedrager.
Jeg håber at Peder Tuborgh vil læse kommentarerne her på bloggen - også de gamle. Så vil han se, at forbrugerne ikke er idioter.
At lefle for Arabien ved at slå hånden af Israel er ikke vejen frem. Det var i hvert fald dråben for mig. Og jeg er ikke specielt fan af Israel.
At fastholde egen uskyld i forhold til sagerne om misbrug af en dominerende stilling i markedet er heller ikke særlig smart når virksomheden ér dømt og enhver med mere end halvanden hjernecelle kan se det.
At se sig selv som "en sammenslutning af små landbrug" er heller ikke særlig smart, når enhver med mere end halvanden hjernecelle kan se, at virksomheden agerer som en bully og mastodont.

Jeg har hidtil undgået fristelsen og er ikke gået bevidst udenom jeres produkter. Men det nummer med Israel får mig nu nok til, at tænke mig om en ekstra gang ved køledisken.

Kommunikation er ikke let. Forretning er ikke let. Ansvaret overfor andelshaverne er stort. Jeg synes ikke, at I forvalter det ansvar særlig smart.
Og så synes jeg at Arla har taget sine kommunikationsmedarbejdere Maja og Louis som gidsler i kommunikationen. Deres opgave er jo nærmest umulig - og deres troværdighed vil (langsomt) forsvinde, og blogging hos Arla vil ende med, at blive endnu et lag af pudder og mascara på Arlas hærgede ansigt.
Heksen bliver ikke en god fe af den grund.
Gunnar Langemark, 19-02-2006 11:04Permalink
Ansvarlighed?
Kære John.
Som du skriver herover læser jeg at journalister ikke engang selv ønsker at tage stilling til hvad de kan være bekendt at skrive og trykke. Så må i altså lære at leve med at vi er andre der tager stilling til det i publicerer. Også uden at vi er en del af den dømmende magt. Det er vel vores ytringsfrihed, for nu at holde mig til dine egne termer.

Med venlig hilsen
Lars Jeppe B. Sørensen
Mælkeproducent og medejer af Arla
Lars Jeppe B. Sørensen, 19-02-2006 23:15Permalink
Kommunikation og forretning..
Både Arlas udtalelser i Radioavisen og i Jyllandsposten er desværre ikke tydelige mht den samhandel, der faktisk er med Israel. Her er et link til vores hjemmeside, hvor følgende note blev lagt på i dag.
> [<a href="http://www.arlafoods.dk/C1256D8F0044D6CB/O/2F5F4F169EFF1568C125711A00301CD1">Samhandel med Israel</a>]Gunnar: jeg er 100% sikker på, at Peder Tuborgh har fulgt - og følger bloggen i det omfang, det er muligt for ham. Jeg føler mig ikke som gidsel i kommunikationen - men det er selvfølgelig krævende at arbejde i lyset af en både dynamisk og højspændt sitúation, hvor kommunikation og forretning skal følges ad. Og hvor nøgleordene det seneste års tid har været åbenhed, ansvar og dialog. Som situationen er lige nu - er det oplagt, at Louis og jeg dækker de fleste begivenheder på denne blog. Det er ikke troværdigt, at vi i alle sammenhænge kan træde i stedet for ledelsen, men det er en start på en dialog, som forhåbentlig kan vise, at Arla faktisk HAR principper og hverken er bully- eller mastodontagtig. Jeg har i øvrigt snarere oplevet de seneste to år i Arla som en meget kraftig dybderens og ansigtspeeling end en make-over....
Maja, 19-02-2006 23:40Permalink

Bloggen er flyttet, og dette er et arkiveret indlæg.
Det er derfor ikke længere muligt at skrive en kommentar.
Spørgsmål og kommentarer kan skrives til >Arla Forum<

Hvis du vil læse de nyeste indlæg, kan du finde dem >her<
Seneste indlæg
11-05-2010
Madbloggerarrangementet hos Arla - idag går det løs!
10-11-2010
Arla er - på en måde - gået på Børsen
10-07-2010
Program for madbloggerarrangement i november


Kategorier
I kontakt med Arla (53)
Corporate weblogs (1)
Sundhed (57)
Diverse (37)
Arla Forum (31)
Arlas blog (51)
Relationer (29)
Gastronomi (5)
Klima (10)
Fremtidens forbruger (24)
Produkter (40)
Emballage (16)
Opinion (8)
Faglige hjørner (24)
Etik og ansvar (15)
Image (10)
Tilfredshed (1)
Konkurrencesag (1)
Boykot (6)


Arkiv
2010
November (1)
Oktober (2)
September (1)
August (1)
Juli (1)
Juni (1)
April (1)
Marts (2)
Februar (4)
Januar (4)


Søg i denne blog


E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
Email adresse:

> Tilmeld

RSS Feed



Arla blogs
> Omtanker
> Køkkenbloggen
> Bækgårdens blog
> Økogårdens blog
> Arla Forum Bloggen


Blogroll
Huskeblog
BLOGBOGSTAVER
Idekaptajnen.dk
Sundhedsbloggen
Connecta
Ernæring og sundhed
hovedetpaabloggen
Brand Bloggin
Nadjas reflexioner
Sproget.dk
Kolindkuren
Blog om ernæring


Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.



© 2009 Arla Foods                                                                                                               Cookie politik | Betingelser for brug | Håndtering af personlige oplysninger