 | | Fremtidens sunde måltider Hvordan sikrer vi, at fremtidens måltider bliver sundere? Og hvordan får vi
omsat det sunde måltid til praksis i en hverdag, som bliver mere travl og
individualiseret og opbrudt? Deltag i debatten her på bloggen! | | | www.weblogs.arla.dk/måltid |
 | Maja Møller, 01-02-2009 |
Status på arbejdet med fremtidens måltider Allerførst godt nytår - må det blive sundt og godt for alle, der arbejder for at fremme udviklingen af sunde mad -og måltidsvaner og må det blive sundt for vores brugere. Lad mig benytte lejligheden her på en af årets allerførste dage til at opdatere dig lidt på arbejdet med fremtidens sunde måltider og hvad der er hændt siden vi etablerede idéplatformen www.fremtidensmaaltider.dk i slutningen af maj 2008. Henover sommeren og efteråret er der kommet flere ideer til og flere af ideerne har også fået kommentarer og tilbud om støtte - men der er fortsat plads til refleksioner og kommentarer. I Arla har vi brugt ideerne på platformen som inspiration til nye projekter og aktiviteter, men også som tjek-liste ift eksisterende ideer. Senere på vinteren vi vil fortælle mere om nogle af de nye projekter, som vi er blevet inspireret til at deltage i.
Overordnet vil vi i Arla samle vores aktiviteter ift børn og unges sundhed under overskriften Sund generation. Netop Sund generation var således også temaet for årets sidste nyhedsbrev Mælk og meninger, der udkom kort før jul. Tak i den forbindelse for gode ideer og tips om forskningsaktiviteter og projekter, der knytter an til dette emne og tak også for en velskreven og relevant klumme fra Ulla Maria Mortensen fra Danmarks Lærerforening om børn og unges (manglende) madkompetencer. Har du ikke allerede modtaget vores nyhedsbrev, kan du bestille - eller downloade det her.
Lige før jul satte vi også en sundhedsstafet i omløb på www.fremtidensmaaltider.dk, som vi håber kan give os temperaturen på nogle centrale problemstillinger inden for sundhed og sundhedsformidling. Jeg havde selv fornøjelsen af at sende den første stafet afsted til den næste modtager med en konkret udfordring. Modtageren er professor, dr.soc. Lotte Holm fra KU Life/Human ernæring og Fødevaresociologi. Mit spørgsmål til Lotte Holm gik på hvordan sundhedsbegrebet vil udvikle sig i de kommende år og hvordan opfattelsen af begrebet vil udvikle sig og blive opfattet af fremtidens brugere ? Du kan følge stafettens samtaler på idéplatformen i de kommende måneder. Vi vil anvende samtalerne som input til kommende arrangementer for ernærings- og fødevareprofessionelle.
|
 | Maja Møller, 06-01-2008 |
Serveruheld på www.fremtidensmaaltider.dk Onsdag den 28. maj gennemførte vi vores videns-workshop " Fremtidens sunde måltider" i Københavns madhus med 65 deltagere. Det blev en fantastisk vellykket dag og som arrangør var jeg både glad, lettet og stolt over den gode stemning, netværket og de mange konstruktive ideer, der boblede frem i de 8 undergrupper. 85 ideer til sunde måltider ifb måltidssamvær, skolemad, inspiration, kommunikation m.m. blev det til. Lige fra ideer til " Spis med bedste", madnetdating for singler, sund måltidsklub for de små i stil med Børnenes trafikklub etc. Desværre er vi i øjeblikket forhindret i at se ideerne og den nye idéplatform www.fremtidensmaaltider.dk, som vi i Arla har taget initiativ til. Der har været et nedbrud på siden i forbindelse med en omlægning til en anden server i løbet af torsdag nat og vores underleverandør knokler på at genskabe sitet, så ideerne igen kan ses og kommenteres af workshopdeltagerne og vores professionelle omverden. Jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over uheldet, og håber, at du har lyst til at komme tilbage til sitet med støtte,kommentarer og flere ideer til fremtidens sunde måltider, når siden igen er oppe at køre.
|
 | Maja Møller, 23-05-2008 |
Date en forsker med dit sunde madønske Madforskerne.dk er et nyt site, der kan beskrives som en slags projektdating for fødevareproducenter og forskere. Sitet åbnede i går og kan ses som en ønskebrønd for forskere, producenter og forbrugere, der ønsker sundere mad. Idéplatformen på sitet er baseret på den samme netbaserede idé om at dele og udvikle ideer, som vi vil anvende på vores videns-workshop den 28. maj. Ikke helt tilfældigt, da madforskerne.dk også er udviklet af Social Square og Carsten Borch, som vi udvikler videns-workshoppen sammen med....
|
|
|  |
E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
|
RSS Feed

Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.
|
|