Trines blog om krop og kost
Trine Vase Bendtsen bloggede fra oktober 2005 og frem til begyndelsen af juli 2006 hos Arla med udgangspunkt i ernæring og sundhed. På bloggen kommenterede Trine fx nye forskningsresultater, nye produkter eller nye rapporter fra det offentlige. Bloggen er ikke længere aktiv.
  www.weblogs.arla.dk/kropogkost
Trine, 07-03-2006

Sidste indlæg på bloggen
Efter 7 måneder på bloggen siger jeg farvel og tak for nu.

Jeg starter i nyt job pr. 1. august og har inden da tre ugers ferie, så dette er det sidste indlæg herfra. Mit næste virke bliver at undervise fremtidens professionsbachelorer i Ernæring og SundhedJCVU her i Århus - og ja, jeg glæder mig, selvom tiden ved Arla har været både givende, udfordrende og enormt lærerig!

Men fortsæt endelig dialogen på de andre danske ernærings- og sundhedsblogs:
Chris MacDonalds blog
Per Brændgaard Mikkelsens blog
Huskeblog

Kender I andre blogs af ernærings- eller sundhedsmæssig karakter, så skriv det endelig i en kommentar, så vi andre kan få glæde af det!

God sommer til jer alle :-)

  Kommentarer (2)  
Permalink
Trine, 23-06-2006

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark
Ugens nyhedsbrev fra Statens Institut for Folkesundhed indeholder oplysninger om en ny rapport om "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark".

Der er kapitler om usund kost, forhøjet blodtryk, rygning, passiv rygning, overvægt, fysisk inaktivitet og flere andre risikofaktorers indflydelse på danskernes sundhed.
For eksemplets skyld har jeg kopieret hovedbudskaberne ind nedenfor fra kapitlet om usund kost:
* Hvert år er 2.200 dødsfald relateret til for meget mættet fedt. Det svarer til 4 % af alle dødsfald. For lidt frugt og grønt giver et tilsvarende antal.

* De mænd, der årligt dør for tidligt på grund af dødsfald relateret til for meget mættet fedt, mister ca. 12.000 leveår og for kvinderne er tallet ca. 10.000 leveår. For lidt frugt og grønt giver et tilsvarende antal.

* Det svarer til et tab i danskernes middellevetid på fem måneder for mænd og fire måneder for kvinder.

* Mænd, der enten dør på grund af for meget mættet fedt eller for lidt frugt og grønt, mister ca. 11 års levetid, mens kvinder mister ni år.

* Det årlige samfundsøkonomiske produktionstab relateret til øget dødelighed som følge af for meget mættet fedt i maden er opgjort til 391 mio. kr. efter human kapital metoden og 15 mio. kr. efter friktionsmetoden.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum på 2.012 mio. kr. som følge af kortere levetid.

* Produktionstabet relateret til øget dødelighed som følge af for lidt indtag af frugt og grønt er beregnet til 395 mio. kr. efter human kapital metoden og 15 mio. kr. efter friktionsmetoden.
Produktionstabet modsvares af en besparelse i fremtidigt konsum på 2.065 mio. kr. som følge af kortere levetid.
Tankevækkende!

  Kommentarer (3)  
Permalink
Trine, 14-06-2006

Forslaget til de nye anprisningsregler
Jeg skrev tidligere, at der ville komme nye regler om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer i EU. Men jeg fik vist aldrig hæftet det forslag på, som forventes at blive vedtaget i Kommissionen i slutningen af juni. Så den er her: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/oj/2006/ce080/ce08020060404da00430066.pdf

Da det kan være en ret stor mundfuld at kaste sig ud i, så er der et bilag, der opsummerer de ernæringsanprisninger, der sandsynligvis kommer til at gælde. Bilaget er på side 57-59 i pdf-filen ovenfor.

God fornøjelse!

  Kommentarer (0)  
Permalink
Seneste indlæg
07-03-2006
Sidste indlæg på bloggen
23-06-2006
Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark
14-06-2006
Forslaget til de nye anprisningsregler


Kategorier
I Arla (13)
Myndigheder (12)
Brochurer og rapporter (3)
Nyheder i pressen (12)
Forskning og viden (16)
Produkter (9)
Vitaminer og mineraler (5)
Børn (13)
Sukker (3)


Arkiv


Søg i denne blog


E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
Email adresse:

> Tilmeld

RSS Feed



Arla blogs
> Omtanker
> Køkkenbloggen
> Bækgårdens blog
> Økogårdens blog
> Arla Forum Bloggen


Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.



© 2009 Arla Foods                                                                                                               Cookie politik | Betingelser for brug | Håndtering af personlige oplysninger