Fremtidens sunde måltider 
Hvordan sikrer vi, at fremtidens måltider bliver sundere? Og hvordan får vi omsat det sunde måltid til praksis i en hverdag, som bliver mere travl og individualiseret og opbrudt? Deltag i debatten her på bloggen!
  www.weblogs.arla.dk/måltid
Maja Møller, 01-02-2009

Permalink
Status på arbejdet med fremtidens måltider
Allerførst godt nytår - må det blive sundt og godt for alle, der arbejder for at fremme udviklingen af sunde mad -og måltidsvaner og må det blive sundt for vores brugere. Lad mig benytte lejligheden her på en af årets allerførste dage til at opdatere dig lidt på arbejdet med fremtidens sunde måltider og hvad der er hændt siden vi etablerede idéplatformen www.fremtidensmaaltider.dk i slutningen af maj 2008. Henover sommeren og efteråret er der kommet flere ideer til og flere af ideerne har også fået kommentarer og tilbud om støtte - men der er fortsat plads til refleksioner og kommentarer. I Arla har vi brugt ideerne på platformen som inspiration til nye projekter og aktiviteter, men også som tjek-liste ift eksisterende ideer. Senere på vinteren vi vil fortælle mere om nogle af de nye projekter, som vi er blevet inspireret til at deltage i.

Overordnet vil vi i Arla samle vores aktiviteter ift børn og unges sundhed under overskriften Sund generation. Netop Sund generation var således også temaet for årets sidste nyhedsbrev Mælk og meninger, der udkom kort før jul. Tak i den forbindelse for gode ideer og tips om forskningsaktiviteter og projekter, der knytter an til dette emne og tak også for en velskreven og relevant klumme fra Ulla Maria Mortensen fra Danmarks Lærerforening om børn og unges (manglende) madkompetencer. Har du ikke allerede modtaget vores nyhedsbrev, kan du bestille - eller downloade det her.

Lige før jul satte vi også en sundhedsstafet i omløb på www.fremtidensmaaltider.dk, som vi håber kan give os temperaturen på nogle centrale problemstillinger inden for sundhed og sundhedsformidling. Jeg havde selv fornøjelsen af at sende den første stafet afsted til den næste modtager med en konkret udfordring. Modtageren er professor, dr.soc. Lotte Holm fra KU Life/Human ernæring og Fødevaresociologi. Mit spørgsmål til Lotte Holm gik på hvordan sundhedsbegrebet vil udvikle sig i de kommende år og hvordan opfattelsen af begrebet vil udvikle sig og blive opfattet af fremtidens brugere ? Du kan følge stafettens samtaler på idéplatformen i de kommende måneder. Vi vil anvende samtalerne som input til kommende arrangementer for ernærings- og fødevareprofessionelle.

Kommentarer:


Sundhed er et globalt anliggende
Så er www.fremtidensmaaltider.dk opdateret med svar på den første stafet. Professor Lotte Holm har sendt stafetten videre til cand.comm og biolog Thomas Breck, som er leder af informationscentret for Miljø og sundhed. Sundhed er et globalt anliggende fastslår Lotte i sit indlæg på idéplatformen: http://www.fremtidensmaaltider.dk/kategori/13
Maja Møller, 03-02-2009 23:47Permalink
Sund mad
Virkeligt godt indlæg jeg mener at mad og sundhed hører sammen men er meget svært at holde en god ting er at lave en sundhedsstafet for at få problemet skrevet ned flot artikel
Beck, 16-01-2010 23:15Permalink
Tak for din feedback
Tak for din kommentar. Det er et års tid siden, jeg skrev den ovenstående blogpost og måske har du allerede lagt mærke til, at flere end Lotte Holm og Thomas Breck har bidraget til sundhedsstafetten. Blandt andet har phD, sundhedsplejerske Else Guldager fra sundhedsplejersken.dk bidraget tillige med sundhedschef Ida Husby fra FDB mfl. Du og bloggens læsere er meget velkomne til at kommentere stafetterne ovre på ideplatformen www.fremtidensmaaltider.dk
Maja, 17-01-2010 14:37Permalink

Bloggen er flyttet, og dette er et arkiveret indlæg.
Det er derfor ikke længere muligt at skrive en kommentar.
Spørgsmål og kommentarer kan skrives til >Arla Forum<

Hvis du vil læse de nyeste indlæg, kan du finde dem >her<
Seneste indlæg
01-02-2009
Status på arbejdet med fremtidens måltider
06-01-2008
Serveruheld på www.fremtidensmaaltider.dk
23-05-2008
Date en forsker med dit sunde madønske


Kategorier
Praktiske informationer (7)
Kommunikation (5)
Tilgængelighed (5)
Forskningsprojekter (2)
Facts og undersøgelser (2)
Skolemad (4)
Workshop (5)
Smag og sundhed (5)
Inspirationer (1)
Barrierer (7)
Sundere fastfood (1)
Madsymposie (1)
Æstetik (1)


Arkiv


Søg i denne blog


E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
Email adresse:

> Tilmeld

RSS Feed



Arla blogs
> Omtanker
> Køkkenbloggen
> Bækgårdens blog
> Økogårdens blog
> Arla Forum Bloggen


Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.



© 2009 Arla Foods                                                                                                               Cookie politik | Betingelser for brug | Håndtering af personlige oplysninger