Arlas mælkekasser forsvinder
Hvert år forsvinder der 400.000 mælkekasser ud af Arlas system, som skulle have været brugt til at levere mælk ud til de danske butikker. Det er rigtig mange kasser! Det svarer til, at der dagligt forsvinder næsten 1.100 kasser. Det udgør en værdi på 8 mio. kr. om året eller 22.000 kr. om dagen. Det er bare rigtig mange penge og det er meget ærgerlige penge. Det er det af to grunde:
1) Vi har et ansvar overfor vores ejere, landmændene. Vores opgave er at sikre den bedst mulige mælkepris til dem og det gør vi ikke ved at lade 8 mio. kr. forsvinde ud af kassen.
2) Vi har et miljømæssigt ansvar. Når vi hvert år er nødt til at købe 400.000 kasser, siger det os noget om, at rigtig mange af kasserne ender som affald. Vi vil gerne sikre, at vi får de kasser i cirkulation, som ellers ville være blevet destrueret på en måde, der skader miljøet. Endelig er det ikke hensigtsmæssigt, at der skal produceres så mange nye kasser hvert år.
En mælkekasse, der anvendes til transport af mejeriprodukter, har en levetid på 15 år, hvis den ikke udsættes for hærværk eller lignende. Som det er i dag, har Arla kun en mælkekasse i tre år i gennemsnit.
Mange forbrugere spørger, hvorfor vi ikke bare indfører et pantsystem på mælkekasserne. Det er selvfølgelig noget, vi har regnet på. Den helt store udfordring omkring at indføre en pantordning er, at det vil betyde meget store administrationsomkostninger, idet der vil blive meget manuelt papirarbejde og registrering af kasser ind- og udgående kasser, samt papirbilag der skal følge kasserne. Den største omkostning ligger ikke hos os, men derimod ude i butikkerne, der med en pantordning skal til at følge op på transaktioner og pantregnskab. Den omkostning, der er forbundet med administrationen, har vi beregnet til at være ca. 3 gange så stor, som den omkostning, vi har i dag ved at købe nye kasser. Rent faktisk har vi i dag en pantordning på vores ostekasser, som butikkerne i forvejen gentagne gange har opfordret os til at afskaffe. Vi vurderer derfor, at det vil være svært at overbevise butikkerne om, at pantordningen skulle udvides til også at omfatte mælkekasserne.
Ligesom mange forbrugere, er vi rigtig glade for de eksisterende mælkekasser. De løser vores transportopgave rigtig godt. De er robuste, holder længe og praktiske, fordi de kan stables. Samtidig er det en løsning, der rent miljømæssigt er rigtig godt, hvis ellers kasserne kommer retur og indgår i cirkulationen, som de skal. Hvis vi alternativt skulle pakke mælken i papkasser, skulle vi bruge 50 mio. papkasser, og de ville være mere belastende for miljøet. Heldigvis ligger svindet "kun" på ca. 1%. Det kan vi glæde os over, men når den ene procent udgør 8 mio. kr., så bliver det alligevel et problem for os.
Når man bevæger sig rundt i det danske land, så er det tydeligt for enhver, at mælkekassen er et yndet objekt. Der findes utallige eksempler på anvendelsen af mælkekassen til diverse formål. Jeg er bekendt med alt fra reoler, træningsbænke, opbevaring, transportkasse bag på Puch Maxien, cyklen og ikke mindst som legeredskab i insititutioner. Sidstnævnte er vi ikke specielt glade for. Vi kan godt forstå, at mange synes, mælkekasserne er rigtig godt legetøj til børnene. Der er mange muligheder for at udfolde sin kreativitet - man kunne fristes til at kalde det for den udendørs legoklods. Desværre er det bare sådan, at mælkekassen ikke er godkendt som legeredskab. Kasserne kan stables, men de er ikke stabile som klatreredskab, når de fx. er stablet i flere meters højde. Vi anbefaler derfor ikke insitutioner at bruge mælkekasserne som legeredskaber, og vi vil meget gerne komme og hjælpe dem af med eventuelle kasser.
Flere undrer sig også over, at vi ikke sælger mælkekasserne, når nu de er så populærer. Det kunne vi selvfølgelig også overveje og det har vi da også gjort. I samme ombæring kunne vi så medtage nogle af de forbedringsforslag, som mange kommer med: mindre huller i bunden eller siderne. Man må bare sige, at vores fokuesområde er at producere mejeriprodukter af god kvalitet og vores opgave består i at sikre bønderne den bedste pris for deres mælk. Hvis vi skulle overveje nye forrretningsområder, så kunne salg af mælkekasser da helt sikkert være et oplagt emne :-)
Og så til det spørgsmål, man kunne tænke sig at stille os: Er I ikke bare glade for, at jeres logo bliver vist i så mange private og offentlige sammenhænge, som det gør på mælkekassen? Udgør det ikke en stor markedsføringsmæssig værdi for jer? Jo, selvfølgelig skaber det noget synlighed for Arla brandet. Men, hvis man skal tage markedsføringsbrillerne på, så handler det for Arla ikke om at bygge kendskab til brandet. De fleste danskere ved godt, at Arla eksisterer, og at Arla er en mejerivirksomhed. Det vi ønsker at bruge markedsføringspenge på er at bygge noget værdi ind i det kendskab, som allerede er til stede - og gøre det med målrettede budskaber overfor bestemte grupper af befolkningen. Som mælkekassen ser ud i dag fortæller den fx. ikke noget om, at vi som virksomhed ønsker at udvise ansvarlighed overfor miljøet, vores ejeres pengepung, børn og unges sundhed, at vi ønsker at tilbyde de mest naturlige mejeriprodukter og fokuserer på økologi. De budskaber kan vi fortælle via traditionelle og nye sociale medier, men ikke via den grønne mælkekasse, som vi kender i dag.
|
Kommentarer:
|
Bloggen er flyttet, og dette er et arkiveret indlæg.
Det er derfor ikke længere muligt at skrive en kommentar.
Spørgsmål og kommentarer kan skrives til >Arla Forum<
Hvis du vil læse de nyeste indlæg, kan du finde dem >her<
|
|  |
E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
|
RSS Feed
Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.
|
|
