Toves køkkenblog 
"Hvor svært kan det være, at lave gode opskrifter?" Tove Færch, leder af Karolines Køkken og ansvarlig for Arlas opskrifter.
  www.arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Kokkenbloggen/

Tove, 10-07-2010

Permalink
Arla arrangement for madbloggere i november
Min bloggerkollega Maja fra Omtanker bad i august deltagerne på Madbloggersymposium 2010 om at reservere 6. november til et madbloggerarrangement hos os i Århus. Der er et begrænset antal pladser, men har du en madblog og er du interesseret i at deltage, kan du sende en mail til mepr@arlafoods.com med dit navn, e-mail adresse og navnet på din blog. Tilmeldingen er først registreret, når du har fået bekræftelse og svar fra os.
Her er programmet:

Mad, måltider og mennesker.
Kokke, kogekoner og kapaciteter….

Kl. 10.00-10.30: Velkommen og morgenbuffet i Karolines Køkken
Kl. 10.30- 11.00: Køkkenet Karoline før, nu og i fremtiden.
Tove Færch, Karolines Køkken, fortæller historien med punktvise nedslag i de retter, vi elsker og hader. Resten af dagen er køkkenet åbent for praktisk involvering og for spørgsmål og kommentarer

11.00-11.45: Mad som begivenhed .
Oplæg ved lektor i oplevelsesøkonomi på Århus Universitet, Dorthe Refslund Christensen om, hvordan vi bruger mad til at fortælle historien om os selv.

12- 12.30: Rundtur i huset

12.30-13.30 : Frokost: Regional nordisk smag duft og tekstur.
Kokken Thorsten Schmidt fra Malling&Schmidt/ Det Nordiske Spisehus fortæller om sine madinspirationer, barndomsminder og fortællingen om den frokost, han har lavet til os.

13.30-16.30: Shuffling


4 miniworkshop.
Sæt ord på mad og sanser:
Christian Hovmann, Arla, guider på en tur gennem forskellige madoplevelser. Vi begiver os ud i det svære projekt at finde ord, der rammer det, vi sanser og oplever (smager, dufter, ser, hører, mærker og erindrer), når vi spiser.

Kaffeskum og mælkekultur. Staldtips og træning.
Danmarksmester i kaffebrygning - og no. 5 i Barista VM - Søren Stiller Markussen fortæller om kunsten at brygge en god kaffe med et sublimt mælkeskum og giver praktisk træning.

Fra god til gourmet.
Baggrund, dialog og smagsprøver
John Gynther, Arla, fortæller historien om Arlas 8 Unika oste, om baggrunden for dem, inspirationen, der ligger bag og processen, der har realiseret dem.

Hverdagsmad og råvare(u)tilgængelighed.
Debat og et par unikke smagsprøver
Malene Aaris, MAD (Mit Autentiske Danmark) lægger op til debat om hverdagsmadens vigtighed og de kringlede og uoplyste stier, der fører til de bedste råvarer – i limited edition.

17.00 - 18.00 Hvad blogging også kan smage af…
Oplæg og gå-hjem hapser ved kok og restauratør Michael Larsen, Restaurant Svineriet, Århus

18.00 Farvel og tak for idag


Kommentarer:


En lille ekstra bonus
Dagen efter dette spændende arrangement afholder den ikke-kommercielle forening Chokoladeselskabet arrangementet "Julens Chokolade 2010" i Turbinehallen i Århus.

Chokoladeselskabet bakker op om madbloggerkulturen i Danmark, og deltagere i Arlas madbloggerarrangement har derfor mulighed for at komme gratis ind til Julens Chokolade.

Se mere om Julens Chokolade på: http://www.julenschokolade.dk.

Vh
Tom Hansen, formand for Chokoladeselskabet og madblogger (chocoholic.dk.)
Tom Hansen, 07-10-2010 13:42Permalink
Flot og velsmagende tilbud
Tak for det fine tilbud Tom - det vil jeg sørge for at de deltagende madbloggere får kendskab til. Lige nu arbejder vi på at skabe et overblik over aktiviteter, som man som udenbys madblogger kan kaste sig over i Århus, den pågældende weekend. Her er Julens chokolade jo oplagt at medtage:-)
Maja Møller, 07-10-2010 21:12Permalink
Tak for invitationen!
Sikke et dejligt program. Jeg glæder mig til at deltage :-)
Malou Klidmoster, 07-10-2010 21:37Permalink
Selv tak
Jeg glæder mig også meget til at hilse på jer allesammen - er så ked af, at jeg ikke havde mulighed for at være med i København. Skønt at få positive tilbagemeldinger på programmet - tak!
Tove, 07-10-2010 22:05Permalink
Twitter-tag
Interessant arrangement.

Skulle der være nogen som tweeter om arrangementet så brug meget gerne tagget #mmm10
Martin Risgaard, 08-10-2010 15:10Permalink
Endnu en dejlig dag for bloggerne!
Skønt med endnu et arrangement for os bloggere :) Det lyder meget interessant og I har jo nogle gode rammer for sådan et arrangement på Sønderhøj...
Jeg glæder mig i hvert fald ;)
Mia Kristensen, 08-10-2010 16:08Permalink
Imponerende program!
Imponerende program, der er blevet sammensat, må man sige! Jeg håber at kunne deltage, men det kræver et par logistiske krumspring.

Alt godt,

Kasper

Kasper Bergholt, 12-10-2010 20:52Permalink
Glæder mig
Herligt, at blive inviteret en tur ud af København for en gangs skyld. Jeg glæder mig over, at der kommer mere og mere gang i aktiviteterne i provinsen - ikke mindst omkring Århus. Og ser frem til at deltage den 6. november.
Rasmus Holmgård, 22-10-2010 11:16Permalink
Deltagerliste
Hej Tove

Vi er flere der godt kunne tænke os en deltagerliste offentliggjort som til madbloggersymposium.
Det ville nemlig gøre det meget nemmere at koordinere transport, overnatningsmuligheder og planlægge før/efter madhygge.

Er der nogen mulighed for det?

Glad hilsen
Malou
Malou Klidmoster , 25-10-2010 09:27Permalink
Liste
Det vil da være oplagt at koordinere transport til og fra Århus. Jeg er lige kommet vel hjem fra en lille efterårsferie og går i gang med en opfølgning på deltagere til arrangementet de kommende dage. Jeg vil gerne lægge en liste ud over de tilmeldte bloggere, men vil blot lige sikre mig, at alle er indforståede hermed. Fortsættelse følger:-)
Maja, 26-10-2010 02:15Permalink
Opfølgning på transportkoordinering
Vi vil gerne opfordre til, at I selv lægger jeres navne ud fx her på bloggen, hvis I deltager i vores arrangement. For at hjælpe med transportoverblikket sendte Mette, som koordinerer tilmeldingerne til vores bloggerarrangement en mail ud til alle tilmeldte bloggere i sidste uge. Lige nu skriver vi til alle bloggere, som vi endnu ikke har hørt fra - vi glæder os sådan til lørdag :-
Maja Møller, 01-11-2010 16:11Permalink
Tak for i går!
Tusind tak for et godt arrangement. Det var spændende at få lov til at komme indenfor og se hvad I gør i. Og tak for skøn forplejning :-)


Malou Klidmoster, 08-11-2010 00:19Permalink
Selv tak
Det var absolut en fornøjelse at have huset fuldt af engagerede, kreative og smagende mennesker. Vi håber på flere oplevelser sammen med jer her, der og allevegne :-D
(PS - jeg har altså glemt, hvad det der lakridspulver hedder, kan du hjælpe?)
Tove, 08-11-2010 09:55Permalink
Æv, at man ikke kunne være med
Æv, at man ikke kunne være med på grund af logistiske problemer med børn og transport og andet godt...

Tror I, der bli'r en 2'er?


Alt godt,

Kasper Bergholt

Senest: Mortens aften-tema:
http://bergholt.net/gastronomi/mortens-aften-andebryst-andelar/
Kasper Bergholt, 08-11-2010 11:24Permalink
Tja
Hej Kasper, - det er altid ærgerligt at gå glip af noget, sådan havde jeg det også mht 28. august i København. Vi har ikke haft en 2'er oppe at vende endnu, men man kan da aldrig vide, hvad vi finder på. Måske hvis der er nok, der plager :-D

Tove, 08-11-2010 11:45Permalink
Lakridspulver
ja, mon ikke vi støder på hinanden igen :-)

Det lakrids 'pulver' vi fik i mælkedrikken hos Karolines Køkken var engelsk lakrids som blev knust i en morter. Den jeg fablede om var den her: http://www.chokoladehimlen.dk/product.asp?product=407
Malou Klidmoster, 08-11-2010 12:33Permalink
thanx
- det bliver da vist en "dyr" forespørgsel :-D
Tove, 08-11-2010 13:01Permalink

Bloggen er flyttet, og dette er et arkiveret indlæg.
Det er derfor ikke længere muligt at skrive en kommentar.
Spørgsmål og kommentarer kan skrives til >Arla Forum<

Hvis du vil læse de nyeste indlæg, kan du finde dem >her<
Seneste indlæg
11-11-2010
Opdatering af blogs og lay-out
11-08-2010
Julefokus og gæsteblogger
21-10-2010
Køkkenbloggen juleblogger


Kategorier
Opskriftsudvikling (29)
Aktivitet i Karolines Køkken (66)
(B)ordet er frit (98)
Smag og madglæde (53)
Måltider og planlægning (36)
Madlavning (43)
Stem om mad (9)


Arkiv
2010
November (2)
Oktober (2)
August (3)
Juli (2)
Juni (5)
Maj (1)
April (2)
Marts (2)
Februar (7)
Januar (3)


Søg i denne blog


E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
Email adresse:

> Tilmeld

RSS Feed



Arla blogs
> Omtanker
> Køkkenbloggen
> Bækgårdens blog
> Økogårdens blog
> Arla Forum Bloggen


Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.



© 2009 Arla Foods                                                                                                               Cookie politik | Betingelser for brug | Håndtering af personlige oplysninger