Torben, 29-10-2010
De sidste majs
Majshøsten startede i sidste uge, hvor vi tog det, vi kalder helsædsmajs. Helsædsmajs er, hvor vi tager hele majsplanten - stængel, kolber og blade - og snitter den i ca 2 cm stykker. Majsen bliver så lagt ind på lager, hvor den pakkes lufttæt ind, så der kan ske en gæringsproces. Når processen er overstået, kaldes det majsensilage, som kan vi bruge som foder til køerne.
Vi har stadig 5 hektar majs til at stå på marken. De majsplanter vi vil lave kolbemajs af. Kolbemajs laver vi ved, at den selvkørende finsnitter plukker kolberne af og snitter dem, og altså ikke alt det andet på planten. Kolbemajsen lægges på lager som helsædsmajsen, dækkes til, så der sker en gæring. Men det bliver et mere koncentreret foder, når vi kun bruger kolberne.
Kolbemajs skal typisk tages 3 uger efter helsædsmajsen, fordi majskernene på kolben skal være mere modnet. Nu er det bare problemet, at vi har haft frost, så planten er ved at gå ud. Det kan man se ved, at planten bliver helt vissen, og kolberne begynder at hænge ned af. Vi skal passe på, at kolberne ikke falder af, og at planten ikke vælter i blæsevejr. Så optimal set skal vi snitte resten i næste uge, MEEEEEN med alt det vand, som er kommet, er jeg bange for, vi ikke kan køre på hele marken. Så i disse dage bliver vejrudsigten studeret igen og igen, men det ser ikke lovende ud.
Jeg håber det bedste, for det være surt ikke at få dem snittet.
|
Torben, 10-05-2010
Arlas fremtid til diskussion
I morgen og på torsdag skal jeg til repræsentantskabsmøde i Nyborg. Her samles de 140 mælkeproducenter, der er valgt fra Sverige og Danmark, og vi skal drøfte og evt. vedtage en historisk beslutning. En beslutning om, hvordan vi skal finde penge til vores ambitiøse strategi, der skal bringe Arla op blandt de helt store mejeriudbyder i verden. For at være blandt de bedste i verden, er det ledelsens og bestyrelsens oplæg, at vores omsætning skal stige fra 50 mia om året til 75 mia. Ja du læste rigtig - en stigning på 25 mia. kr!!
En satsning i den størrelse kræver kapital/penge, og det er det, der bliver emnet de næste par dage. Der er lagt op til, at vi mælkeproducenter skal lade ca 11 øre/kg/år blive i Arla for at finansiere væksten. Hertil skal der skaffes/lånes endnu flere udefra. 11 øre or. kg mælk lyder ikke af meget, men på min gård svarer det 132.000,- kr om året (1.2 mio kg mælk * 0,11 øre). Strategiplanen løber fra 2010 til 2015, altså over en 6 årig periode, så hvis jeg i de år har samme mælkeproduktion som nu, skal jeg investere 800.000,- kr i Arla.
Hvorfor så gøre dette? Ledelsen er overbevist om, at det er det der skal til, for at vi kan få en høj mælkepris. Den mælkepris som er så vigtig for mig og min forsatte eksistens på Klink. 75% af alle mine indtægter kommer fra den mælk, jeg sælger, og er dermed den allervigtigste indtægtskilde for mig.
Er jeg så klar til at slippe de 800.000,- kr. og sige ja til bestyrelsens forslag? Jeg synes, det er en meget ambitiøs strategi og den rigtige. Men jeg er ikke helt enig i, at væksten skal foregå så hurtig. Jeg vil argumentere for, at vi sætter ørebeløbet/kg mælk lidt ned. Vi mælkeproducenter har i 2009 været igennem et meget svært økonomisk år, så der er også et stort behov for at beholde så mange penge som muligt hjemme på gårdene.
.
Jeg ser frem til den diskussion, vi skal have og håber, vi finder et kompromis, som alle kan være tilfredse med. Et er sikkert - jeg har behov for et stærkt og solidt Arla, der kan aftage min mælk. Og det er lige så sikkert, at Arla har brug for stærke og solide mælkeproducenter, der kan levere kvalitetsmælk til mejerierne. For hvad er et mejeri uden mælk og en mælkeproducent uden et mejeri?
|
Torben, 13-09-2010
Vi sluttede høsten med lupiner
Så kom høsten endelig i hus. Det har været en lang og sej proces i år på grund af den regnfulde august. Vi sluttede høsten med at høste lupiner. Det er første gang jeg har lupiner i "renbestand", altså at lupinerne ikke er sået sammen med andet. Jeg har for år tilbage haft dem sammen med vårtriticale, en ganske alm. kornart.
Vi har valgt lupiner, fordi de indeholder meget protein. Proteinet har vi brug for, når vi fodrer køerne, og for vi økologer er indkøb af protein dyrt. Men jeg må erkende, at det ikke har været nogen succes historie med lupinerne, for de har givet for dårligt. Vi fik ca. et udbytte på 2 tons/ha, hvor jeg havde håbet på 2,5 tons. I andre kornafgrøder kan vi have mellem 4 og 4,5 tons/ha. Samtidig hører det med til samlede regnskab, at det koster fire gange så meget at så marken til sammenlignet med kornmarker, og det tæller naturligvis også i den forkerte retning.
Det, som nu skal ske med lupinerne, er at de skal på foderstoffet og "toastes". Dette er en varmebehandling, hvor de opvarmes til 110 grader. Så bliver proteinet lettere for køerne at optage. Køerne kan simpelhen bedre udnytte proteinet fra en toastet lupin.
Om der skal være lupiner på Klink næste år vil vinteren viser, når vi har prøvet at fodre med dem.
|
|
|  |
E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
|
RSS Feed
Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.
|
|
